Vi har modtaget:

Der skal trækkes mod midten 

Socialdemokratiet er klar til budgetforhandlingerne 

Folk er så småt ved at komme tilbage fra ferie, og hverdagen er begyndt at melde sin ankomst. Det samme gælder det politiske arbejde, hvor de årlige budgetforhandlinger står for døren. 

Det er smalle tider i kommunerne, og alle må forvente, at det endnu engang bliver en svær omgang at få enderne til at mødes. For selvom økonomiforhandlingerne betød flere penge til kommunerne, er behovet vokset endnu mere. Det er desværre et vilkår. Vores velfærd er under pres. 

For Socialdemokratiet i Dragør er det afgørende, at den økonomiske politik generelt og budgetforliget konkret bygger på langsigtede og ansvarlige kompromiser og prioriteringer, solidaritet på tværs og en god portion ordentlighed. Vi skal huske på, at bag alle talkolonnerne og excel-arkene er der mennesker. 

Ro på

Det seneste år er vi gået i gang med, at gennemføre nogle store reformer – især på børne- og ungeområdet med specialtilbud, etablering af dagbehandlingsskole og nyt ungetilbud. Det, ved vi, er og har været svært for alle. 

Dertil kommer udviklingen på sundheds- og ældreområdet, som også presser kommunens økonomi, og hvor alt for mange må løbe alt for stærkt for at få hverdagen til at hænge sammen. 

Kodeordet for budgettet bør derfor være ro – så vidt det overhovedet er muligt. 

Det muliges kunst

Det næste stykke tid vil de konkrete »Dragør-tal« komme fra Kommunernes Landsforening og Indenrigsministeriet, og vi vil ud fra dem kunne vurdere de faktiske forhold i den økonomiske jernindustri. 

På den baggrund vil Socialdemokratiet danne sig vores konkrete forventninger og ønsker til budgettet for 2024. Men så vidt muligt vil vi passe på vores velfærd for børn og ældre, sikre grønne initiativer og fornuftige investeringer i vores kommunale bygningsmasse. 

Vi ved, at det (igen) bliver svært, men Socialdemokratiet er klar til endnu engang at tage ansvar for det kommunale budget, som den sociale vagthund i den blå kommune. 

Med venlig hilsen
Nicolaj Bertel Riber
Viceborgmester
Ole H. Hansen
Medlem af Kommunalbestyrelsen
Den socialdemokratiske gruppe 

Nær byen vil der i fremtiden komme flere små skovområder, som det kendes i dag fra Dragør Lund. Arkivfoto: TorbenStender.

Markant ændring i Dragørs landskab

Dragør får to til tre nye, små skovområder meget tæt på byen Læs mere

Hollænderhallen og de absurde planer

Blade af Dragørs historie (4) Læs mere

Referencefoto af et lignende varmepumpeanlæg med omtrent samme kapacitet som det, der skal bygges i Dragør. Foto: Rambøll.

Her skal fjernvarmecentral i Drag­ør ligge

Her skal fjernvarmecentral i Drag­ør ligge Fem lokationer er blevet vraget, og en er blevet foretrukket i udbygningsplanerne for...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk