Vi har modtaget:

Kystbeskyttelse i Dragør

Dragør Kommune har investeret yderligere 750.000 kr. i Statens undersøgelse af kystbeskyttelse i københavnsområdet. 

Jeg mener, det er en unødvendig og forkert beslutning. Statens primære opgave er at sikre vores infrastruktur, som inkluderer lufthavnen, metroen og Øresundsbron – og her arbejder man med et helt andet sikringsniveau, nemlig 10.000 år frem i tiden og med digehøjder mellem fire og fem meter. I Dragør har borgerne for længe siden besluttet sig for at arbejde sikring mod en 100-års-hændelse. Dette betyder, at vores diger vil blive lidt over to meter høje, som OECD anbefaler. Så at involvere sig i Statens projekter er efter min mening meningsløst, da vores opgaver og behov er vidt forskellige.

Dragør Kommunes projekt

Kommunen og borgerne har gennemgået en omfattende proces og har fået beregnet alle forslag af COWI, så vores beslutning er baseret på et grundigt og solidt grundlag. Så lad os fortsætte med vores eget projekt, som jo stort set er færdigt. 

Vi kender økonomien i vores projekt – hvilket ikke er tilfældet, hvis vi involverer os i Statens. Vi kan dog med sikkerhed sige, at det vil blive markant dyrere og samtidig ødelægge mange af vores herlighedsværdier.

Kommunens argument for et samarbejde med Staten er, at de er bange for, at Dragør Kommune bliver efterladt på perronen, hvis Staten vælger at bygge udenom Dragør, hvilket jo var deres oprindelige plan. Til dette kan jeg kun sige, at det er bedre at blive efterladt på perronen, end det er at tage det forkerte tog i den forkerte retning.

Anlægslov

Jeg respekterer naturligvis, at når Staten inviterer en lille kommune til samarbejde, er man nødt til at lytte. Men jeg tvivler dog meget på, at Staten i sidste ende vil lytte til kommunens ønsker. 

Jeg er klar over, at Staten har lovet at hjælpe med digebyggeriet, men er det blot for at få lokket kommunen med til at finansiere deres egne ønsker og krav til et digebyggeri, som jo primært har til formål at sikre infrastrukturen? 

Hvis Staten finder kommunens ønsker og krav for vanskelige, kunne jeg frygte, at de blot vedtager en anlægslov, og med en sådan i hånden behøver de ikke at spørge nogen som helst – ej heller borgerne. 

Deres undskyldning for at lave en sådan vil formentlig være: »Vi har forsøgt samarbejde med kommunen, men det var desværre ikke muligt«.

Dragør Kommune kan også vaske hænder og sige det samme. Så summa summarum; de kan begge komme ud af sagen uden at involvere os borgere – helt i strid med de tilsagn de har givet.

Interessesammenfald

Lufthavnen ønsker en markant udvidelse. På lang sigt næsten en fordobling af passagerantallet. Det kræver blandt andet, at tværbanen skal ændres, og her er et af forslagene i deres masterplan, at denne forlænges ud i Øresund i syd-østlig retning. 

Staten ejer 50% af lufthavnen, og i sidste ende er det jo Staten, der skal godkende et sådant projekt. Jeg synes, at Staten har lidt for mange kasketter på.

Lufthavnen udleder langt større mængder giftige stoffer i Nordstrandsbugten, end det er tilladt, og trods information sker er ikke rigtig noget. Lufthavnen har endvidere ødelagt Dragørs grundvand, men bliver tilsyneladende ikke stillet til ansvar. 

Tårnby Kommune har ansvaret for Dragørs miljø, men i sidste ende er det Staten, der skal sikre, at Tårnby Kommune overholder miljøreglerne. 

Lufthavnen har stillet Tårnby Kommune i udsigt, at ved en eventuel udvidelse vil denne generere 10.000 nye arbejdspladser, som kommunen vil nyde godt af. 

Man kan ikke lade være med at tænke, om der er et sammenfald af interesser. Kunne det tænkes, at de store interessenter – lufthavnen, Sund & Bælt, Staten og Tårnby Kommune – har en skjult dagsorden? 

Sund & Bælt (Staten) har et ønske om et ydre dige unaturligt langt fra land, og det med en højde man ikke har set noget andet sted i landet. Historien viser, at når man inddæmmer et areal, så ender det på sigt ofte med opfyld og efterfølgende udnyttelse.

Hvem skulle i givet fald godkende et sådant projekt? Sund & Bælt (Staten)? 

Jeg synes, der er lidt for mange sammenfald, og frygter naturligvis, at vi borgere ikke kender alle dagsordener.

Klimaforandringer

Naturligvis bliver vi alle bekymrede, når vi ser, hvad der sker rundt omkring i verdenen med varmegrader over 50 grader, skovbrande, storme, og mudderskred m.v. 

Heldigvis ligger Danmark et meget gunstigt sted på verdenskortet. Vi har hverken bjerge, floder, eller vulkaner osv., så vi har ikke og vil ikke opleve tilsvarende katastrofer i det omfang – trods klimaforandringer.

Der er lavet utallige undersøgelser om klimapåvirkninger og -forandringer i forhold til Danmark, og hvorledes det vil påvirke vores kyster. Desværre kommer disse frem til forskellige resultater, formentlig på grund af manglende viden. Det afholder dog som regel ikke folk fra at udtale sig, og her er det ofte pessimisterne og dommedagsprofeterne, der dominerer debatten. Disse debattører tillægger ikke verdenssamfundets store investeringer for at ændre vores adfærd nogen betydning.

Vi ved, der er mange nye teknologier på vej. Store virksomheder forsker i nye teknologier, der kan være med til at eliminere de mange udfordringer. Disse virksomheder er sat i verden for at tjene penge, og når de ser en mulighed for at gøre det, så kommer de overraskende hurtigt frem til løsninger, der kan afhjælpe nogle af vores udfordringer.

Lad mig give et lille eksempel: Da coronapandemien ramte verdenen, blev vi nærmest panikslagne, da vi fik at vide, at det ville tage fem år at udvikle en vaccine til at dække de forskellige varianter. Men hvad skete der? Industrien lugtede profit og gik straks i gang med at løse problemet. Den vaccine, som oprindeligt var estimeret til at tage fem år at udvikle, var klar på tre måneder. 

Jeg er ganske sikker på, at det også vil være teknologien og de private virksomheder, der vil løse mange af klimaudfordringerne.

DTU-forskere står bag et opsigtsvækkende dokumenteret studie, der klarlægger, at i takt med, at grønlandsisen smelter, hæver det danske grundfjeld sig i snit med 40% af den forventede årlige havvandsstigning. 

Det er naturligvis trist, at Arktis smelter, men det kan vi desværre ikke umiddelbart stoppe. Det er imidlertid positivt for Danmark, at grønlandsisens smeltning påvirker os positivt. Men heller ikke disse facts tager pessimisterne med i sine beregninger.

Lad os nu fare med lempe og fokusere på 100-årshændelser i første omgang. Skulle det vise sig, at der er behov for yderligere beskyttelse, så er vores projekt jo lavet, så det kan udbygges. Men dette bør vi overlade til de kommende generationer. 

Der er ingen grund til at bygge store, ødelæggende konstruktioner, der måske ikke bliver nødvendige. 

Jeg mener, at vores generation allerede har taget fat på problemerne, og selvom det har taget lang tid, så gør vi nu en indsats for at rydde op efter vores adfærd. Men det er ikke rimeligt, at vi laver byggeprojekter, som ødelægger Dragørs herlighedsværdi for de kommende generationer.

Hvis du deler mine bekymringer, vil jeg anbefale, at du bliver medlem af Nordstrandsforeningen, som er grundlagt med det formål at beskytte borgernes interesser. 

Du kan sende en e-mail til foreningen på nsf@2791.dk for indmelding. Du vil så blive løbende orienteret om, hvad der sker med de forskellige udfordringer.

Med venlig hilsen
Søren Hvalsø