Vilde idéer fra erhvervslivet

Selvkørende busser, flytning af gåserepublikken og meget mere var på idéblokken, da byens erhvervsliv var samlet for at diskutere en ny erhvervsstrategi 

Af Rasmus Mark Pedersen

Mange spændende historier er begyndt med ordene: »Det var en mørk og stormfuld aften.« Sådan kunne denne artikel også snildt starte, da vejret på ingen måde viste sig fra sin bedste side, da byens erhvervsliv mødtes for at diskutere ønsker til en kommende erhvervsstrategi for kommunen onsdag den 22. november i Framehouse.

Indholdet på mødet var da også spændende – med adskillige innovative idéer, som normalt ikke ser dagens lys, når Dragør-borgere forsamles. 

Der var så højt til loftet, at borgmesteren på et tidspunkt var nødt til at pointere, at man måske skal se på de idéer, som rent faktisk er muligt at føre ud i livet på den kortere bane.

De gyldne pæle uden for kontorfællesskabet Framehouse, hvor mødet blev holdt, kæmpede for at holde sig oprejste i løbet af aftenen. De indrammede ellers flot den røde løber, der satte rammerne for, at der på aftenen skulle ske noget særligt.  

Mødet var indkaldt af kommunen og Dragør Erhverv i fællesskab. Og efter valget mellem en sandwich med roastbeef, flæskesteg eller falafel, så lagde formanden for Dragør Erhverv, Rasmus Gundelund Nielsen, ud.

Han fortalte, at der er 1.100 aktive CVR-numre i kommmunen. Af dem har 86 ansatte p.t. Det gør, at han til daglig siger, at der er 300 aktive virksomheder herude.

I det lys synes det flot, at 50 erhvervsdrivende var mødt op for at give deres besyv med til den nye erhvervsstrategi. 

Gammel strategi skrottes

Herefter var det borgmester Kenneth Gøtterup, der fik ordet. 

Han forklarede, at der faktisk fandtes en erhvervsstrategi fra 2014, men at den »ikke har været særligt velbesøgt i det politiske system.«

Derfor har man fra kommunens side valgt at starte på en frisk. Og borgmesteren understregede flere gange, at der fra politikernes side ikke var udstukket en retning på forhånd. 

Mødet er tænkt til at få så mange idéer på banen som muligt, som så kan komme med ind i den endelige erhvervsstrategi.

»Vi holder mulighederne åbne. Vi har ikke politisk lagt os fast på nogle visioner på det her. Vi skal bare udfordre hinanden i dag og få så mange gode idéer på banen som muligt,« fortalte borgmesteren og sluttede af med mantraet for aftenen: »Let the good ideas rules.«

Herefter var det Martin Kvist-Madsen, Framehouse, der tog over som konferencier. Han satte de praktiske rammer for dagen, og fortalte, at der var en tegner til stede, som ville lave et visuelt referat af aftenen.

Dragør under udvikling

Idéen med tegneren var kommet fra den tidligere erhvervsminister og nuværende Dragør-borger Lene Espersen, der var næste taler. Hun skyndte sig at pointere, at hun ikke kom med en politisk dagsorden. 

De seneste otte år har hun været direktør i Arkitektforbundet, og hendes oplæg var meget inspireret af, hvad hun mente, man kunne gøre med byens arkitektur og byudvikling.

»Jeg har nogle refleksioner om, hvordan vi bruger vores by,« indledte hun, og de refleksioner fik så lov til at være inspiration for resten af aftenen.

Indledningsvis ridsede Lene Espersen nogle statistikker op om kommunen.

»Er man en udviklingskommune eller en afviklingskommune?« spurgte hun, og svarede selv til salens store lettelse, at Dragør var en udviklingskommune.

Det er nemlig en kommune, hvor der bor mange familier. Dragør har en befolkningstilvækst, og gennemsnitsalderen er omkring 42 år. Det er en ret lav gennemsnitsalder, forklarede den tidligere minister. 

Det er fifty-fifty, hvor mange der bor til leje, og hvor mange der ejer. Og folk fra Dragør arbejder. Kommunen har en meget høj erhvervsfrekvens og den syvende højeste gennemsnitsløn i Danmark. 

Lene Espersen fortalte, at i forhold til erhvervsvenlighed ligger Dragør flot ud fra det, man kan måle på. Men i de lidt gamle tal, så er man udfordret på den kommunale service. Det tager eksempelvis lang tid at få en byggesag behandlet. Det er blevet bedre i de seneste år, men det halter stadig for erhverv. 

I 2014 blev Dragør udnævnt til at være den lykkeligste kommune i landet. Dengang var Danmark stadig verdens lykkeligste land, så kommunen var altså det lykkeligste sted på jorden. 

»Og det hænger vist ved i dag,« konkluderede Lene Espersen med et smil. 

De vilde idéer

Herefter gik hun over til at nævne en række ting omkring byplanlægningen i byen, som hun undrede sig over. Og hun havde taget en række eksempler fra andre kommuner med, hvor de rent faktisk havde løst nogle af de udfordringer, som Dragør står med.

Lene Espersen langede ud efter, at det område, hvor byen og havnen kunne smelte sammen foran Dragør Is – der har byen en parkeringsplads med plads til 12 biler. Det forstår hun ikke en lyd af.

Hun nævnte også, at andre kommuner har haft succes med at få skabt et havnebad ved havnen. Og hun ved godt, at man har Dragør Søbad, men det handler om at skabe liv i byen.

Hun viste også et billede af nogle trapper, der gjorde at borgerne kunne komme tættere på vandet. I den by, hvor de findes, er det solnedgangstrapper, mens det nok snarere i Dragør ville være solopgangstrapper.

Derefter kastede hun sig over det, hun kalder Danmarks største græsplæne mellem den gamle by og lystbådehavnen. Måske kunne området udlægges som park eller til biodiversitet?  

På samme måde var hun kritisk overfor Gåserepublikkens placering. Gæssene har »den bedste beliggenhed i byen«, og efterlader ekskrementer på byens bedste badestrand.

Hun funderde over muligheden for en samlet løsning, hvor gæssene stadig får en central placering i byen, men hvor de naturligt bliver del af en ny havnepark, som også vil trække turister til byen?

Til sidst fik hun nævnt, at man måske kunne få en førerløs bus til at køre rundt i byen. »Og måske endda til lufthavnen?« Og trådte dermed på den ømme tå, at de trafikale forhold ikke er de bedste i byen. 

Stor ros

De erhvervsdrivende, der valgte at tale efter oplægget, var overvejende positive. »Det er lige, hvad vi har brug for,« sagde en, og generelt var der ros til at tænke stort og nyt. 

Men der var også enkelte kritiske røster. Eller nogle ville mene realistiske røster. 

»Enten er der modstand, eller også er der ingen penge,« lød det fra en anden, og der blev spurgt nysgerrigt ind til, hvordan sådan en omlægning af byen ville kunne finansieres. 

Lene Espersen nævnte, at der er en række fonde, som netop giver penge til den slags – Bygge- og Anlægsfonden og Realdania. »Og så dyrt er det heller ikke,« betroede hun forsamlingen.

Generelt var de erhvervsdrivende enige om, at der godt måtte være mere udvikling. Og så begræd man byens lidt mere reaktionære kræfter.

»Den her by er lille, og det der er en voldsom forandring.«

»Vi er vores egen bys egne værste fjender.«

»Det er altid dem, der er mest kritiske, der får mest medieomtale,« var nogle af de kommentarer, der kunne høres, inden der afslutningsvis blev skåret igennem fra en deltager, som gav sin mening til kende:

De erhvervsdrivende som ønsker udvikling og forandring er jo også en del af byen, og derfor må de bakke helhjertet op, når der kommer store forslag, som de mener, er til gavn for byen, mente deltageren.

Selvsejlende færge?

Det blev startskuddet til et gruppearbejde ved de fem borde. Her skulle deltagerne komme med idéer til, hvad erhvervslivet har brug for her i byen. Eller det var i hvert fald sådan, opgaven blev opfattet, hvis man skal tolke ud fra de bordformænd, der efterfølgende rejste sig op for delagtiggøre forsamlingen i bordets overvejelser. 

Dragør har brug for modighed og et stop for bureaukrati, lød det fra et bord. Der blev også slået et slag for, at der er behov for flere turister i byen. Og måske et p-hus i Tårnby kun for Dragørs borgere, til når man skal videre med metroen.

»Det bliver nok uproblematisk at få igennem,« lød det fra bordformanden til store grin fra forsamlingen. 

Derefter var der forslag om en selvsejlende flyvebåd til København – uden om Tårnby. Og parkeringspladser under jorden.

Og på den måde var erhvervsstrategimødet lige så stille ved at udvikle sig til et byudviklings- og infrastrukturmøde. 

Men ønsket om mindre bureaukrati gik dog også igen uden at det direkte blev konkretiseret, hvad der i dag var bureaukratisk. 

Turismedestination

Herefter var det tid til et oplæg fra Destination Bornholm. Det er Bornholms fælles turismeorganisation a la Wonderful Copenhagen i hovedstadsområdet. Oplægget, som blev holdt af Pernille Kofod Lydolph, direktør i Destination Bornholm, blev på mange måder en øjenåbner for forsamlingen. 

Der var overordentligt stor interesse for, hvordan øen havde formået at gøre sig selv til en turismedestination. Der blev særligt spidset øre, da oplægsholderen fik fortalt, at det faktisk ikke var et kommunalt initiativ, men at det blev skabt af byens erhvervsliv. 

Og ikke bare af de typiske turismevirksomheder. Det var lige så meget landbruget og industivirksomhederne, der var gået sammen om at skabe Destination Bornholm. Det handlede om at gøre Bornholm til et sted, man kunne se sig selv bo.

For hvis øen er et godt sted at bo og virke, så er det også et godt sted at besøge. Den sætning vandt genklang hos mange af de erhvervsdrivende fra Dragør.

Først gjorde øen, hvad de kunne for at være en foretrukken sommerdestination. Dernæst gik de efter at få ydersæsonerne i maj og september med også. Og nu er projektet at brande øen som »Vinter-øen Bornholm« – hvor den rå natur også er interessant at besøge.

Der blev også givet gode tips til, hvordan man kan arbejde på at samle aktiviteterne i ydersæsonerne, så turisterne ikke bare kommer over og stirrer på en masse lukkede butikker. 

Samtidig var det inspirerende at høre, hvor meget øen arbejder med data i deres indsats for at tiltrække borgere fra nær og fjern. Hvem lægger flest penge i kassen? Hvor dyrt er det at lokke en svensker kontra en nordsjællænder til byen? 

Den slags forekommer Destination Bornholm at have helt styr på, mens denne del virkede som temmelig jomfrueligt land for mange af de tilstedeværende erhversdrivende – men vældig interessant. 

Destination Dragør

Oplægget fik animeret forsamlingen, og flere fik tilkendegivet, at sådan en organisation må man da også have. Destination Dragør skal fødes! 

Spørgsmål som organisation og finansiering blev ikke diskuteret i detaljer, men viljen var til stede, og en gruppe erhvervsdrivende meldte sig til en arbejdsgruppe, der dels skulle give input til erhvervsstrategien og dels undersøge muligheden for at lave Destination Dragør. 

»Hvis vi reelt vil have noget til at ske – så skal det ikke starte i kommunen,« som en sagde. 

Det var dog alligevel kommunens erhvervs- og turismekonsulent, der gik rundt efter mødet for at samle kontakt-informationer på dem, der havde lyst til at være med.

I sin afsluttende tale fik borgmester Kenneth Gøtterup sagt, at man som kommune jo er bundet af ting, der ikke kan lade sig gøre. 

»Hvad kan lade sig gøre på den korte bane?« spurgte han retorisk, men han roste samtidigt de erhvervsdrivende for modet til at tænke nyt og stort. 

Helle Barth fra Venstre kunne til slut runde af med et slide, som hun ikke rigtigt troede på indholdet af længere. Det skitserede en mulig tidsplan herfra, hvor en ny erhvervsstrategi skal være vedtaget inden sommerferien.

»Men det lyder som om, at vi måske skal bruge lidt mere tid på at gøre det ordentligt,« lød det. 

Og således havde de erhvervsdrivende rusket godt og grundigt op i kommunens planer. Ligesom vinden udenfor havde rusket godt og grundigt i den røde løber.