Kort fra byrådet

På kommunalbestyrelsens møde torsdag den 26. september kom der en del endelige beslutninger på områder, som har været behandlet i udvalg, og Dragør Nyt derfor tidligere har beskrevet. 

Busdriften godkendt

Linje 33 ændrer køreplan, så den afpasser afgangstider med skemastart på Ørestad Gymnasium. Linje 35 og linje 250S fortsætter uændret.

Læs mere her.

Boliger på Søndre Tangvej

Lokalplan 80 for byomdannelse på Søndre Tangvej og Kommuneplantillæg 2 blev endeligt godkendt, så arbejdet henimod etagebyggeri på Søndre Tangvej og offentlige p-pladser på Vierdiget kan igangsættes.

Læs mere her.

Planstrategi 2024 godkendt

Liste T og Sydamagerlisten stemte imod.

Oprensning Hovedgrøften

Kommunalbestyrelsen blev enig om at give en anlægs­bevilling på 250.000 kroner til oprensning og håndtering af PFAS-sedimenter i Hovedgrøften. Oprensningen forventes gennemført i 2025.

Læs mere her.

Fjernvarmestation ­placeres ved rådhuset

Der er truffet beslutning om placering af en varmepumpe­anlæg på Ndr. Dragørvej. Og nu besluttede et flertal at placere en boosterstation til fjernvarmeforsyningen på det, der kaldes rådhusgrunden – området for enden af ­p-pladserne ved rådhuset. Alle stemte for undtagen liste T, der ønskede en placering på vandværksgrunden i stedet.

Læs mere her.

Dagplejen fortsætter i sin nuværende form

En enig kommunalbestyrelse stemte for at bevare gæste­huset på Engvej, så dagplejen kan fortsætte i sin nuværende organisering. Arbejdet med at styrke og promovere dagplejen skal fortsætte.

Læs mere her.

Udslusningsboliger droppes

En enig kommunalbestyrelse stemte for at droppe de forskellige løsningsmodeller, der er blevet undersøgt for at etablere udslusningsboliger, som kan være et bindeled ­mellem et herberg og egen bolig. 

I stedet skal der fortsat være fokus på individuel indsats og forøget fokus på at få borgere videre fra forsorgshjem til egen bolig.

Læs mere her.

Fik du læst?