Deltagerne går tur langs Hovedgaden i Store Magleby.
Deltagerne går tur langs Hovedgaden i Store Magleby.
Over 20 personer deltager i Gitte Turins påskevandring.
Over 20 personer deltager i Gitte Turins påskevandring.
Vi har modtaget:

Påskevandring

Sognepræst Gitte Turin fra Store Magleby Kirke havde palmesøndag arrangeret en påskevandring.

Programmet for dagen var sammensat sådan, at vi gennemgik hele påskens højtider – fra palmesøndag, skærtorsdag, langfredag til påskemorgen. 

Vi var over 20 personer, som mødtes i kirken til dejlig musik af Mendelssohn »Lieder ohne Worte«, og derefter var der salmer og altergang. Gitte Turin gennemgik først i kirken de begivenheder, der skete langfredag, og vi begav os derpå til fods gennem Hovedgaden i Store Magleby, mens vi sammen kunne reflektere over langfredagsmørket.

Ved Forsamlingshuset i Store Magleby samledes vi og fik læst ord til langfredag, og mens vi stille gik tilbage til kirken, lagde vi langfredags mørke bag os. I kirken mødtes vi af fin orgelmusik og vendte os mod fejring af påskemorgen. Der sang vi sammen Carl Nielsens dejlige salme »Påskeblomst, hvad vil du her«, fik flere ord på påskemorgen og sluttede i kirken med orgelmusik af Bach.

Menighedsplejen bød velkommen i Graverboligen til kaffe og kage, og vi var mange, som gav udtryk for, at det havde været et fint arrangement, og som gerne så, at det kunne blive tradition med sådan en påskevandring.

Med venlig hilsen
Elisabeth Haase

Tropesyner

Udstilling af Joachim Knop i Dragør Havnegalleri Læs mere

Herlig og effektiv indledning på revyen. Foto: Jimmi Rosenkilde.

Humor i højt tempo

Årets udgave af Amager Revyen blev i sidste uge skudt i gang på Teater Play. Læs mere

Forårets aktiviteter og nyheder fra rådhuset

En tid med fornyelse og fejring: Dragør Kommune introducerer erhvervsstrategier, styrker pædagogområdet og forbereder sig på kommende jubilæum.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk