Kulturnat:

Kanoture og krabbejagt

Aktiviteter for enhver smag trodser koldere vejr ved kysten
Trods den kølige aften er mange mennesker klar til en tur på vandet ved Det Maritime Hus. Foto: Thomas Mose.
Trods den kølige aften er mange mennesker klar til en tur på vandet ved Det Maritime Hus. Foto: Thomas Mose.

Ved Det Maritime Hus lige over for Dragør Fort var den snigende kulde ingen hindring for en tur på vandet.

»Vi har haft travlt«, kunne Martin Sleimann fra UngDragør fortælle.

»Vores kanoer og SUP-boards har stort set været i brug hele tiden,« sagde han.

For de, der ikke havde mod på ture ud på vandet, var der andre muligheder. Husets fiskenet blev flittigt brugt.

Ole, Eva og 8-årige Ida Lillelund var blandt de ivrige fiskere. Smårejer og fiskeyngel fandt efterhånden vej til spanden – og naturligvis tilbage i vandet bagefter.

»Vi er dyrevenner, så vi er meget opmærksomme på, at de skal ret hurtigt tilbage, så de ikke bare står i en spand,« understregede Eva Lillelund.

Det kræver koncentration at være på fisketur – især når mørket falder på. Foto: Thomas Mose.
Det kræver koncentration at være på fisketur – især når mørket falder på. Foto: Thomas Mose.

Fik du læst?